Tak store ånder

Der må være guder der har smidt tomater. 

Ærgret sig over ekstra indsats. 

Havde håbet på mere fra de menneskebørn. 

Lidt taknemmelighed, propper der sprang til ære, hvis ikke for dem, så i det mindste for dem selv – menneskene, når de nu kom i mål. 

Med himmel og jord og store præstationer. 

For Fanden! Må guderen gjalde til ham for neden. 

Pokkers i det! Spild af popkorn og ekstra salt, vi troede vi skulle underholdes. Med musik og dans og dyrekøbte kanoner. Kom nu! Giv os noget at kæmpe for når vi planlægger og tilrettelægger skyer der kan drive så heldet og lykken får plads. Blandt jer menneskebørn. Tillykke med jeres sejr. Nye jobs, mænd og koner, og børn der skulle fødes og biler der skulle ejes- eller lejes, eksaminer, vinrejser og matchende papirer. På at det hele nok skulle gå. 

Her er det nok, at Den Spagfærdige vil frembruse; at store ånder ikke bekymrer sig om ligegyldigheder. 

Men det tror jeg er en fejl.

De må da mangle lidt fyrværkeri på Olympen.

 For alt det vi mennesker hver dag formår.

Men glemmer at fejre.