Søvnmangel æder mig

Alle mine planer for morgendagen smuldrer om natten. Når jeg i  pendulfart løber mellem søvn og min søns kalden, sætter trætheden ind.

Sov sov sov. Jeg messer, når jeg i cirkler bærer ham rundt i børneværelset i det tykke mørke, der glimtvis bliver oplyst af en vildfaren bilist udenfor. 

For en tid falder han hen, før nye behov indhenter ham i drømme og jeg skal komme ham til hjælp. 

Alle mine ambitioner for morgenen er som et ekko når klokken slår seks og små fodtrin løber mod min seng. Ældstebarnet har brug for kram når en ny dag oprinder, præcis som hendes lillebror har det, når alle andre i huset sover. 

Visioner om fine sætninger til den historie jeg for tiden skriver på, oplæg til en podcast og andre intentioner, der i går synes realistisk, er i dag blot tågede minder om for højtragende ambitioner. 

Jeg er træt, og hele min krop skriger på hjælp til at falde tilbage i søvnens land.

2 Kommentarer

  1. Marina 02/11/2015
  2. Julie Bruhn Højsgaard 01/12/2015

Skriv et svar