Når livet skal klares til perfektion

Jeg er ved at krydse en bro i meget vådt tøj. 

Men tænk en gang i gående trav. 

Jeg har ellers svømmet stærkt under overfladen, af noget der føles som et hav længe- og holdt vejret undervejs. 

Nu hvor jeg er nået overfladen og ser kanten ved min side, imens jeg balancerer en bro, undrer det mig at jeg skulle ud at svømme meget længe. 

En hverdag, der skulle klares til perfektion og indre galop. 

Hop! Skreg noget i mit indre når jeg tonsede afsted. 

Altid til det næste. 

Et liv. Mit liv. Vores liv – pludseligt sirligt og behændigt skubbet ned i en tragt hvor manden ikke kunne genkende kvinden. 

Et halvt år gik med glæde, såmænd, men aldrig rigtig var jeg med. 

Så nu står jeg her og prøver at samle brikker fordi jeg glemte at følge med. 

Så navlebeskuende, men så alligevel. 

Ret nødvendigt. 

Kan jeg erkende i gående tempo.