Sammenhold

Jeg kan godt lide kvinder. Jeg er til kvinder i grupper og parvis. Er faktisk så vild med kvinder at jeg nogle gange får lyst til at starte en klub. En stamme, et øråd, og når jeg er rigtig trangende, lære at strikke, så jeg kan være med i en strikkeklub. For jeg savner dem. Kvinderne i mit liv. Hvornår stoppede vi kvinder med at mødes i flok. Eller er der noget jeg ikke ved? Sidder de der ude? Jeg tror det ikke. Nu ved jeg godt, der vil være de veninder der vil mene jeg selv har været lidt fraværende, sådan til den lade side, efter barnet er kommet. Men kvinder! Jeg er ledig hver onsdag. For der er de vitaminpiller der ikke kommer på glas. Det er den slags der påføres udefra og har en hurtig indvortes effekt. Jeg slugte én i søndags, mens jeg var placeret rundt om et sofabord, med en flok af samme køn. Et kvindeselskab, af den hjertelige slags, ville der skulle stå på pilleglasset. Og hvis man rystede glasset, ville man kunne se, at der var dem med høje hæle, striber, krøller og sammensatte farver. Flade sko, let make up og solbrune arme. Et kvindeselskab i sin reneste form. Bløde buer, lange vipper og flade sko. Alt kunne gå. For sådan er det. I de rette kvindeselskaber. Søde ord og indlevelse. Ikke som en evne, men som en trang. Til at det skal være rart. Også for sidemanden. Rundt om et sofabord. Latter der kommer spontant og ingen varsel om at hende der sidder til venstre kan være lidt fræk, kan sige knalde mens hun snakker videre om huse der skal bygges, babyer der skal fødes og ting der skal gøres- inden de der babyer. Det var et kvindeforum af den sødeste klæbrige slags. Ved det godt. Kvinder kan også være onde. Især når livet driller. Men rundt om et sofabord og med blødt brød i baner virker pillen som regel på de fleste. Lidt medvind og ømme klap til det videre forløb, når man skal gå derfra og kun krummerne er tilbage, gør de fleste rent faktisk en indsats for. For vi ved det jo hver og én som vi sidder der og kigger os omkring. Det gør godt med kvinder i flok og gejsten til at sidde lidt tæt, og være lidt fælles om et liv der skal leves. Og jeg tror det er sundt. Med lidt fællesskab af den feminine slags.

4 Kommentarer

  1. Gitte 15/08/2012
  2. Julie Bruhn Højsgaard 15/08/2012
  3. Sara 16/08/2012
  4. Julie Bruhn Højsgaard 16/08/2012

Skriv et svar