Livets rod

“Og bum bummelum …” synger jeg for at overdøve en elkedel. Samtidig øver jeg mig også i at snakke pænt til husets rod, i stedet for at rydde det op hele tiden. Jeg prøver at acceptere rodet. Jeg øver mig, fordi det virker så meningsløst, at være irriteret på ting kategoriseret som rod. Men, også fordi jeg ikke gider at rydde op hele tiden. Derfor, som i et …

Min forfængelighed

Jeg har set de to fyre inden jeg går forbi dem. De går næsten i takt med hænderne i lommerne, og albuerne ud til siden. Deres hager er løftet, og jeg drages af deres provokerenede attitude midt på et fortov.  Verdensmænd der ejer et fortov.  “Ahhh en missekat”, siger den ene og ser mig i øjnene da vi går forbi hinanden.  Jeg blinker under strikhuen, …

Fru Træt

Trætheden bor i min pande. En tung klud der skubber mine øjenlåg ned. Den er som en frue der ikke finder nåde. Jeg står ved køkkenvasken og mærker krummerne under mine fødder. Jeg ville have støvsuget for dage siden, men tiden er gået, og nu knaser det i stedet stille under mig. Min mand laver mad, og gryder og pander koger og sprutter bag mig. …

Hvis jeg var en kat…

Hvis jeg var en kat ville jeg spankulere med rank ryg på tagrygge hele dagen.  Jeg ville finde parcelhuskvartere hvor husene lå så tætte, at jeg uden anstrengelse, kunne springe fra tag til tag.  Jeg ville stritte med en klo, dér hvor lillefingeren plejer at sidde.  Løfte halen højt og med et let svej i halespidsen lade de andre katte forstå, at mit røvhul havde …

Luksus krymmel

Mit ægteskab har overgivet sig, og derfor har jeg fået en ny mand i mit liv, han hedder Benny. Han har en lang stige spændt fast på sin bil. Han smiler let, og kigger væk når han siger hej. Benny pudser vores vinduer på under et kvarter. Efterlader ingen streger på vinduerne, men en regning. Benny, er blevet symbolet for mig på, at jeg kan …

Musestille

Musestille bevæger jeg mig. Glemmer helt at trække vejret når jeg baglæns lister væk fra tremmesengen. Gulvet giver sig under min vægt. Ned af trappen der knager, og fodled der knækker som lyden af pistacienødder til en fest. Den gamle og hvidskallede dør der skal åbnes, før jeg igen kan trække vejret, knirker med en intensitet der gør mig svimmel. Først nu puster jeg ud …