Næse for pæn dame

Jeg stirrer. Med begge øjne rettet mod samme sted og let åben mund stirrer jeg på en dame i bussen. Det går op for mig hvor uhøfligt det er, bare sådan at glo. Kigger væk, men sniger mig til et par enkle blik mere. Store hvide perler pryder en hals. Figursyet jakke til feminint snit, beige farver og nederdel med korrekt klædelig længde. Håndbagage for fødder i blomstret mønster der sladrer om dyre vaner. Håret er gråt, kort og sirligt sat til alle sider. Så er der pegefingeren. Den er så langt oppe i det ene næsebor at jeg forbavses over hvor langt et sådan hul egentligt må være. Hun vender og drejer fingeren. Tager den ud, ser på den, fortsætter, kører fingeren rundt og rundt. Prøver sågar med to fingre til hjælp. Med pincetgreb forsøges at hive et højst uønsket fænomen ud af et højre næsebor. Så troede man lige man var lidt frigjort, på den der herlige måde. Men nej. Man kan blive så skuffet over sig selv. For føj hvor er det ulækkert, men heldigvis også lidt skønt. Må jeg indrømme. Pæne damer i dyrt antræk og frit næsepilleri ved højlys bustid. Ikke at gå glip af. Så skal man da stirre.

Skriv et svar