Når hjertet sejler fordi vuggestuelivet begynder

Jeg er stille, da jeg smiler til barnet. Går også stille, for at mit hjerte kan følge med. Det gynger frem og tilbage inde i mig. Som en lille båd på åbent hav i en balje med vand. Det virker ikke så dramatisk. Fornuften kan godt se, at det nok skal gå for det lille hjerte, men alligevel prøver jeg at være stille, så hjertet ikke føler det, som det store hav. Barnet skal i vuggestue for første gang, og jeg skal være den voksne, der sender godt på vej. Hjertet ved at fluebene er sat. Der er sat tjek ved gode pædagogoger, kryds for legeplads, stjerne for trygge rammer og godkendt for nye muligheder. For barnet og for mig. Alt er, som det skal være. Ok, siger hjertet, mens det skvulper frem og tilbage. Det skal nok gå, men lad mig nu bare sejle lidt. Jeg skal nok gå i land, når jeg ser barnet trives, og hverdagen igen smager af kaffe og rutine.
Med lidt stilhed og overbærenhed med mig selv gavner det måske at se, at når man elsker og sender sit barn på vej, må hjertet godt bølge lidt.

-fra bogen Kære Verden Jeg er blevet mor.

Som pædagog og mor kender jeg ambivalensen ved vuggestueopstart. Ønsker du at give dig selv og dit barn en rolig start på det nye vuggestue liv, så læs mere her: Rolig vuggestuestart

Skriv et svar