Min forfængelighed

Jeg har set de to fyre inden jeg går forbi dem. De går næsten i takt med hænderne i lommerne, og albuerne ud til siden. Deres hager er løftet, og jeg drages af deres provokerenede attitude midt på et fortov. 

Verdensmænd der ejer et fortov. 

“Ahhh en missekat”, siger den ene og ser mig i øjnene da vi går forbi hinanden. 

Jeg blinker under strikhuen, alt imens jeg takker gud for at have humor og min forfængelighed for at have sugeevne. For jeg tager i mod. 

Til trods for at den blå regnjakke, halstørklædet i de tre lilla nuancer- med orange strib, og ikke mindst barnevognen i mine hænder, hverken matcher eller rimer på en missekat. 

Også på trods af, at fyrens bemærkning højst sandsynligvis udspringer af, at han lige har klaret eksamen med bestået. 

Så tager min forfængelighed i mod. Den allierer sig med frøken selvbedrag og hvisker til mit ego, at fyren måske kunne lide unge mødre (host host) alt imens jeg går videre. 

Hend af det fortov – jeg nu også ejer lidt.

Skriv et svar