Jeg troede man skulle være sej

Kom du lille løgn og sig mig en sandhed. 

Du må gerne hviske hvis du er flov. 

Jeg sladrer kun til dem der vil høre og resten smider vi til skrald. 

Nå? 

Ingenting har du at sige? 

Jeg hjælper dig gerne på gled.

Jeg troede jeg var sej, da jeg gav hvad jeg havde fra mig. 

Men den der mister sig selv mister mere end bare det. 

Jeg troede der var råd. 

Til at sælge ud. 

Af tid og kræfter og snusfornuft. 

Ser nu hvad det koster at låse af. 

Må give dig en reprimande. 

Lille løgn. 

Kom ikke igen og sig, at det hjælper at være sej. 

Du får intet mere fra mig.