Med kærlighed

Sidste officielle dag i barselland. Bum. Så kom vi så langt. Mit hjerte forstår det ikke. Tiden med barnet havde lange udsigter. Min hjerne er helt på det rene med situationen. Den ved godt at den sidder lidt fast. Ikke at det gør noget, men tanker har det med at løbe i ring når hjernebark ikke flytter sig så let. Lugter kronisk af kaffe fra min mund, og trods tandlægens overbærende ord, for få dage siden, om at tænder ikke er det man vægter højest for en tid- sådan cirka ti måneder, så tror jeg, at det er på sin plads at komme i omdrejninger. Igen. Med rutinerne. Dem der holder os oppe og giver god ånde. Dem man nødig må tage fra os, for så vakler man i hverdagen. For det er den jeg nu skal møde. Om en sommerferies tid. Har ikke bildt mig noget ind i tiden der er gået. Hverdag er en ting, barselland noget andet. Der var en gang, for længe længe siden, i et land, langt langt væk… Sådan kommer historien til at lyde en gang, når min skat hun spørg`. Moren og barnet var de bedste venner, og barnet vidste altid at kærtegn og kaffe var lugten af livet… Prik prik prik. For det er en skide god historie. Med op og nedture som et rigtigt eventyr fortjener for at kunne blive fortalt. Jeg gjorde det! Med fuldt overlæg! Har passet, krammet, og sovet alt alt for lidt, ledt efter mig selv, fundet brudstykker rundt omkring. I et bad, på kaffebar, bag reoler, men mest i øjnene af min datter. Stjerner med kærlighed og livskraft som mellemmad. Hver dag. I barselland. Sådan kommer det til at lyde. Og ja, kaffe drikkes ikke altid for sjov, kager er ikke altid dessert, og dårlig ånde er ikke altid med overlæg. Sådan er det jo. Men skide være med det. Bare så længe man gennemfører. Med fuldt overlæg. Med kærlighed.

2 Kommentarer

  1. Mor 30/06/2012
  2. Julie Bruhn Højsgaard 01/07/2012

Skriv et svar