Luksus krymmel

Mit ægteskab har overgivet sig, og derfor har jeg fået en ny mand i mit liv, han hedder Benny. Han har en lang stige spændt fast på sin bil. Han smiler let, og kigger væk når han siger hej. Benny pudser vores vinduer på under et kvarter. Efterlader ingen streger på vinduerne, men en regning. Benny, er blevet symbolet for mig på, at jeg kan betale mig fra noget jeg ikke gider. Utroligt. Det mest bemærkelsesværdige er nok ikke den betalte service, men at jeg, år før jeg runder de tredive, allerede har givet huslige pligter videre, og det til en mand jeg ikke kender efternavnet på. Jeg gør det for at forkæle mig selv. Ikke helt på niveau med fodmassage og konditori, men snarere som en gave til mig selv. Og til mit ægteskab. Jeg ved godt, at vi kvinder er vant til at bede mændene i vores liv om en hånd til det huslige, men nu har jeg altså taget skridtet videre. Eller rettere, vi- min mand og jeg, for konflikten om hvis ansvar vinduespudsning tilhører, er hermed fejet af bordet. Hermed bliver Benny symbol på den lyserøde krymmel i mit liv. Den slags der ligger på kagen og pynter så fint. Den smager ikke af noget og farven lyserød giver ikke nødvendigvis smag til hindbærsnitten, men når den er der, ja så indbyder det ligesom til det ekstra til kaffen. Mit ægteskab og jeg har brug for Benny, og den lyserøde krymmel, ikke som en nødvendighed, og slet ikke som i alvor, men bare lige som den luksus den er.

Skriv et svar