Kære Chauffør

Taxachaufføren har kørt et stykke tid da han pludselig ser op og siger: 

“Må jeg spørge dig om noget personligt?” Hans brune øjne møder mine i bakspejlet. 

“Øh ja“, svarer jeg, og kigger væk. 

“Synes du, at jeg kører godt? Altså synes du det glider der ud af?” 

Jeg synker og kvæler en latter da jeg ser alvoren lyser fra hans øjne i et spejl. 

“Ja, altså jeg synes det er behageligt at køre med dig.” 

Han nikker tilfreds. “Jeg vil jo gerne gøre det godt, men har jo været væk fra kareten et stykke tid. Konen. Du ved. Og studierne. Det gik sgu ik. Så nu må jeg køre igen. Og det er jo vigtigt det er rart for kunderne.” 

Jeg smiler og suger luft ind for at lægge tryk på mine ord. “Jeg synes du kører rigtig godt.” 

Han ler og holder nu øjnene på vejen. Nynner en kendt melodi og svinger blødt ind på siden af mit hus. 

“Ha en go dag frue” siger han, inden jeg forlader hans karet. 

Ha et dejligt liv, har jeg lyst til at svare tilbage.

Skriv et svar