Jeg klarer skærene

Jeg glemmer tit at trække vejret. Helt ned i maven. Passe på mig selv.

 Når jeg til tider føler mig forladt af min mand. 

Ikke på dramatisk vis for han er blot på arbejde, arbejder han længere væk, er dage fra hjemmet, ringer han såmænd og siger godnat

Så rigtig forladt er jeg ikke, nok snarere er jeg bare derhjemme og han er derude

Alligevel dukker følelsen op. Jeg klarer skærene – han klarer sit. 

Han ved det godt. Det er ingen hemmelighed. At jeg føler mig ene når han rejser ud. 

Sandt er det endda at jeg selv har sagt ja til hans mange bedrifter.

Alligevel sker det. Jeg holder på vejret indtil han kommer hjem igen. 

For ansvaret alene for at børnene får noget at spise, grint, grædt ud, falder i søvn og mærker mor sagtens kan klare det hele selv. 

Tager opmærksomhed fra at passe på mig selv.

 

Skriv et svar