Jeg har solgt mit liv

Jeg gik egentlig og var lidt ene her på barsel. Savnede lidt en følgesvend når barnet sov til middag.

På nettet var der en blanket. Jeg skulle bare udfylde nogle felter, så ville jeg få tilsendt en ny computer.

Jeg satte krydser, følte mig heldig. Svarede på hvad jeg kunne lide at læse, satte kryds i hvilke områder af i mit liv hvor jeg ville spare penge. Til sidst skrev jeg lydigt navn, telefonnummer og adresse.

Det føltes godt at nogen viste mig interesse. Drømte om den computer jeg stod til at modtage.

Nu her tre dage efter får jeg et opkald per dag. De spørger om jeg vil købe deres produkter. Den sidste ville bare høre om mine ønsker for at spare penge og hvor i mit liv jeg ellers stod.

Hver morgen ligger der seks nye emails om ting jeg har vundet. Tillykke skriver de med stort. Mit indre når at blive glad, før fornuften tager over. Jeg er hetz for reklame.

Manden i mit liv hiver sig i håret. Har jeg da intet lært dig? Man svarer ikke på undersøgelser, der til gengæld lover en gratis computer!

Her på tredjedagen føler jeg mig lidt dum, lidt naiv, men til gengæld får jeg opkald hver dag. En venlig mandsperson, der med slesk stemme spørger om han må hjælpe mig, og han afslutter altid med at ønske mig en god dag.

Jeg har solgt min sjæl til cyberspace og jeg er ved at forstå, at jeg ikke modtager en gratis computer.

Til gengæld føler jeg mig ikke længere alene, føler mig tværtimod lidt lettere forfulgt.
Man kan ikke altid få det hele.

Skriv et svar