Janne har skabt POSTURE

Når Jannes mund griner søger hendes øjne op mod loftet. Dér hænger de og hviler, imens latteren finder ro. 

I næste nu ser hun alvorlig ud. 

“Jeg tvivler cirka hver anden dag på om jeg kan gøre det til en levevej. Men jeg elsker mit kreative arbejde og at give billederne nyt liv.”

Jeg kigger mig omkring. Dette er stedet hvor posture.dk har arbejdsrum. 

Da jeg læner mig tilbage i den højryggede stol finder mine øjne hvile i et af Jannes design. 
Hun skaber kunstfærdige udtryk ud af andre menneskers private billeder. 

Janne rejser sig op. Hun støtter med den ene hånd på lænden, fordi hendes maveliv strutter. Maven rummer en snart udvokset baby. 
Med den anden hånd trykkes der på knapper, fingre gør klar til musik. 

Nu kiler John Mayers guitarspil sig ind imellem stuens møbler.

Janne sætter sig igen. Hun ser lige ud. Som om svaret på hendes gåpåmod med hendes firma POSTURE ligger bag mig. 

“Siden jeg har fulgt denne sti hvor jeg er kreativ, legende og har det sjovt hver dag, er roen kommet til. Den er ligesom flyttet ind. Jeg synes mit arbejdsliv er meningsfuldt for mig. Mine designs vækker glæde – og det giver mig lyst til mere. Er det ik’ hvad livet handler om, at bruge sit potentiale?” 

Hun ser ind i mine øjne. 

Jeg rømmer mig. Jeg ser noget i hendes øjne, jeg genkender som glimt. En trodsighed til at forfølge sig selv. 

“Hvordan finder du modet til at fortsætte når du ikke ved om du kan leve af det?” 

Jeg kigger mig endnu en gang omkring. Det lyse rum finder sin kontrast i sorte rammer. Her hænger grafiske designs, babybilleder og minder. Stearinlys skinner de hvide vægge op og vækker dansende skygger frem. 

“Jeg ved det ikke.”  

Jannes fingre søger ned til maven. Som om de kun dér finder hvile, på det sorte stof, der omkranser hendes højgravide liv. 

“Jeg har lært at svømme langs kanten fordi jeg ikke turde starte på det dybe vand. Men en dag vågnede jeg op og tog svømmetag, selvom jeg ikke kunne bunde. Nu fortsætter jeg så herfra. Fordi jeg ikke længere har lyst til at vende om. Passionen er blevet min ven, den holder mig oppe når jeg er ved at dykke ned.”

Lyset i Jannes øjne flyder sammen med alvor. 

“Jeg kan ikke vende tilbage. Til den faste hverdag, kontoret, klokkeslæt og regelrette rytmer.”
Janne aer maven, fingrene hjælper til, som om de hvisker med stille rytme til både mor og barn; at det hele nok skal gå. 

John Mayer synger pludselig inderligt; “Waiting on the World to change”. Ventede han blot til det rette øjeblik. 

Vi smiler begge to. 

Janne løfter kaffekoppen til munden. Sipper stille med læberne. Smilet bliver hængende bag kanten af koppen. 

Hendes øjne siger alt.

Glimtet er med igen. 

Hun har ikke tænkt sig at vente på, at verden forandrer sig. 

For lige her i hendes stue, hvor arbejde, passion og kreativitet flyder sammen til eet klarer hun netop det.

At forandre sin verden.

Med hjælp fra sig selv og kundernes tillid. 

Så glemte billeder kan blive kunstfærdige minder. 

Mød Janne på posture.dk

  

Skriv et svar