Hver for sig

Jeg sidder med ved et andet bord. 

Nu. 

Pludselig. 

Jeg hører kun brudstykker af deres samtale, men ved godt hvad de snakker om. 

Sigende ved jeg også hvorfor de sidder i bare arme mens jeg bærer uld. 

Husker man sveder i barselland. 

Tre nye mødre på cafe med babyer og vogne.

 Alene igen. Tænker jeg om mig selv. 

Mens jeg drikker en varm kop kaffe og deres bliver kold. 

Den nye følelse er med til bords. 

Den smager fint da jeg sender tiden en tanke. 

Min skat er pludselig så stor kan jeg se. 

Som jeg sidder der som tilskuer til en tid der ikke længere er min og faktisk er forbi.

2 Kommentarer

  1. Sara 03/09/2012
  2. Julie Bruhn Højsgaard 04/09/2012

Skriv et svar