Himmelflugt

Hver morgen vågner jeg op med en følelse af, at jeg har glemt noget. 
Jeg kan forsvinde for mig selv i dagdrømmeri.
Kan se ud i mørket og tænke ved mig selv: 
Hvad er det jeg har glemt? 
Hvad er min mission i dette liv?

Jeg vækkes af små fodtrin, der nærmer sig min seng. 
En lille næse mod min kind. 
“Mor?”
Varmen fra dynen rystes og en lille varm krop sniger sig ind. 
En lille hjertebanken dulmer mit sind
“Er du vågen mor?”
Svaret gemmer jeg i hendes viltre hår.

Sammen hånd i hånd lister vi ned.
Trappen knirker og søvnen værker.
Vores lune fødder mod de kolde gulve.

Huset er vågent,
hilser mig med lyd;
Du er her for at være moderlig,
hvisker rummene i mine stuer. 
Dine små har brug for arme.
Hold dem tæt dine børn, og du vil en dag forstå:
Dine jordiske pligter er en del af den himmelske plan.

Jeg rækker ud og når min datters kind.
Stryger en hårttot væk, der allerede er vædet af spyt fra hende selv.
Kold mælk, havregryn og rosiner 
De flyder nu rundt foran hende i den lille skål.
“Mor?”
Hun ser pludselig op og fanger mig ind.

Jeg opgiver min himmelflugt.
Ved, at jeg er fortabt, hvis jeg ikke sætter mig ned.
Ser i øjnene af min datter,
at hun heldigvis ikke opgiver mig så let.

Skriv et svar