Beregner ny rute

Beregner ny rute. Beregner ny rute. 

Damestemmen er ikke til at tage fejl af. 

Hun tilhører de danske landeveje, og hvis ikke med andre, så som en samtalegpspartner. 

Siden jeg rev mine planlagte beregninger og mål itu, synes damen at have fundet en hvis opmuntrende tone. 

Beregner ny rute

Jeg kører til tider som var jeg foden på kobling uden tanke på speeder. 

Men jeg kører. 

I det mindste. 

Og så længe en gps kan være fleksibel – så kan jeg være lidt modig. 

Uden en plan. 

Men kun fordi jeg har selskab af en fortrøstningsfuld højlydt dame.