Fremmede mænd med gode hensigter

Jeg er i byen, og en mand med bredt overskæg, topmave og hvidt kokkeklæde har netop rakt frem. 

Et plastikkrus med dampende sort kaffe, bliver for en stund, et hurtigt strejf mellem to mennesker der aldrig før har mødtes. 

Jeg er på vej”, siger jeg i en tone, der er videre. Altid til det næste. 

”Du skal have en pause”, siger han, nu med løftede bryn. 

Jeg tager imod. Fordi det er fristende, men mest fordi det er tiltrængt. Og sødt, af en fremmede mand sørger for min kaffepause. 

Op ad en varm husmur bliver jeg til den kat, jeg skal være i mit næste liv. Jeg synker den hede kaffe og savner ikke engang mælken, men nyder at smage hvad det er; kaffe og et helle. 

Fra selveste Hr. Betænksomhed.

Skriv et svar