Vi forbandede forældre

Jeg gisper. Det snurrer i mit indre. Læser om børneopdragelse fra endnu en børneekspert. Den nyeste artikel handler jo om mig. Ikke personligt rettet, men snarere på nutidens forældre. Os, der en gang i mellem taler med vred stemme, sætter krav – og – jeg ved, at det er det værste – skælder ud på mine børn.

På ret kort tid lader artiklen mig forstå, at jeg er på et overdrev når jeg bruger min magt til at sætte mig igennem. At jeg med mine forventninger, hårde bryn og krav sætter dybe spor på mit barns sjæl.

Mine kinder brænder. Hvordan skal jeg nogen sinde få tilgivelse fra både mine børn og min sjæl. Overvejer at skrive et brev til mine børn, hvor jeg undskylder mig selv. Så kan de læse det som voksne. For de gange jeg råbte højt, bar ældstebarnet op på værelset når hun i arrigskab smed med ting, og for alle de gange jeg har sat krav til hende om at passe ind. I en rytme.

Her vil en læser eller to måske antyde at jeg er sarkastisk, men nej, tværtimod. Jeg er allermest overvældet af alle de velmenende råd landets børneeksperter sender i mod os – vi forbandede forældre. Jeg vil gerne lære af alle såkaldte børneeksperter, men som jeg sidder her ved skumringstide og får dårlig samvittighed over min forældrestil er der alligevel en stemme, der hvisker, børneekspert – er det overhovedet en beskyttet titel?

Børneeksperten i artiklen siger, at det er ok at “dumme sig” som forælder, og giver mig dermed en følelse af at få lidt plaster på såret. Han siger også, at jeg skal lære af mine fejl, så mine børn ikke lider smertefuldt under mine opdragelseskrav og andre lignende fejl og mangler.

Jeg bøjer mit hoved, lægger mig fladt, vender hovedet bort og lover mig selv aldrig mere at tale med vred og højlydt stemme overfor mine børn. Men lige dér føles det som om at selveste en børneekspert har knækket en forælder. Èn Mere. Mig. Og jeg tænker ved mig selv; sår man splid om dårligt forældreskab vander man børn med mugne rødder.

Er vores tid mon klar til forandring? En ny epoke? Hvor man taler kærligt til – om – forældre, istedet for at tale dunder til vores samvittighed?

Men hey. Hvad ved jeg. Jeg er jo ikke en ekspert. Blot en forælder.

Skriv et svar