Fjer til skridt

En æra er begyndt. Barnet sover bag tremmer og lyserøde gardiner. På eget værelse og langt fra min puls. Fra mine øjne og hænder. Tiden er begyndt. Dén hvor barnet altid er et skridt foran moren. Altid lidt mere parat end moren. Det er min opgave. Den fornemmeste jeg får skænket i dette liv. At sende hende godt på vej til altid at være klar til at være et skridt foran mig. En fjer for hvert åndedrag, så mange kan blive til fler`til hendes vinger. Det er min opgave, sammen med faren, ikke at plukke, men nænsomt og strategisk, og måske med usikker mine, at sende barnet på vej. Fjer skal du have min skat. Vi starter med egen seng og egne vægge. Små skridt for naboen. Kæmpe skridt for mig. Moren.

Skriv et svar