En fin dame

Jeg blevet fin på den. 

Efter at jeg har fået en baby. 

Derfor dyrker jeg luksus som var det karse der skulle vandes. 

Jeg dyrker det med en intensitet, som skulle jeg have kongefamilien til frokost og dampende æggemadder med karse. 

Med sirlig hånd vander jeg med stor opmærksomhed alt det luksus jeg kan ramme. 

En rigtig fin dame er jeg nok ikke, men behovet for hverdagsluksusheder vokser i takt med min babys størrelse, den mørkere tone under mine øjne og mængden af kalk i mit afløb. 

Tilfredsstillelse i det små og smagen af fine fornemmelser starter den tidlige morgen. 

På uldne strømper og dobbeltshot espresso med vanille, varmt rørt mælk og lyden af kaffe der brygges til ære for mig. 

Lune dråber i en kold vind, og mine skridt i lækre gummistøvler foran en barnevogn mens resten af verden tager på arbejde. 

Et varmt bad og luksus valg mellem fem slags sæber, granatæble, lavendel og lemon. 

Fin er jeg på den, og når mascararen skal påføres må ituiet være med leopardprint og fyldig børste, for luksus fryd er det at eje kattevipper på dåse. 

Kold hvidvin gurgles fra krystalglas når vasketøjet skal hænges til tørre på en lørdag aften. 

Tilfredsstillelse over sirlige rækker af sort undertøj og blonder, samt duften af renhed og lavendel der vinder over bæduftens vamle dunst. 

For det er ikke altid nok med ren barnerøv og hvide natdragter, nogen gange må der krydres med finere fornemmelse for detaljen. 

Og det klinger nu så pænt synes jeg, som den fine dame jeg nok aldrig bliver. 

Når luksus herligheder vandes og blandes med blespandens dunst. 

For senere at kunne serveres som frisk karse og luksus i det små.

Skriv et svar