Bogforum

Jeg har tilbagelagt ruter som selvudgiver og forfatter. Pakket tasken med drømme og håb for mit forfatteri. Jeg har skævet til dem der drømmer om månen, om en scenekant eller om at bestige toppen af et hieraki. Min drøm har været en dag at være forfatter på Bogforum i København – jeg er nok også lidt nørdet i min tilgang til drømmeri. Men på fredag sker det. Jeg skal deltage som forfatter på Trykværkets stand og jeg er spændt, nervøs og fuld af forventning. Ikke over egen rolle, for en kendt forfatter er ikke titlen på min invitation. Men deltage skal jeg, så det betyder at drømme kan blive til nutid, lige der på fredag. Måske vi ses? Jeg håber det. For hvis drømmen ikke lever op til forventning, så kan du minde mig om jeg trods alt er nået et stykke. Og at drømme er noget vi selv skal indfri.

2 Kommentarer

  1. Marie 06/12/2014
  2. Julie Bruhn Højsgaard 06/12/2014

Skriv et svar