Bob og mig

Bob Marley er med mig i baren. 

Sidder på højstol med overblik. 

Koncentrerer mig for ikke at vrikke, som jeg sidder der i vinbaren for mig selv. 

For kan man nu det, siger pigen med de lyserøde kinder, alene i byen og vrikke? 

Selvfølgelig kan man det, siger konen med sikker mine og paté i mundvigen. 

Jeg spiser i baren og drikker sød ananas og grape til. Bob Marley synger om kærlighed for to- måske for tre. 

Nu vrikker jeg snart, til søde dråber og Bobs sjove tobak. 

Tænk at være høj på tobak. Har aldrig prøvet det, mon det stadig kan nås, indskyder teenageren.

Aldrig i livet, ananas ved man hvad er, siger moren. 

Den voksne, konen vrikker snart på stolen. Bob kilder i nakken. Selvsikkert og pinligt. 

Alene på en barstol og et barpersonale der flirter på den søde måde. 

Jeg er så meget storesøsteren i baren. Skide være med det. At sidde alene og fedte med artiskokhjerter og saltet brød i rigelige mængder.

Yes! 

“Stand up for your life.”

 Tak Bob M. 

Det gør jeg. 

På vinbar med mig selv og selvsikkerhed på kinderne. 

Skriv et svar