Et bjerg af surt

Ah skide være med det! Se hvor jeg stråler og døm mig ikke for hårdt! 

Et tøjbjerg der vil have noget ud af livet. 

Stolt det knejser, strækker sig mod loftets hvidkalkede himmel. 

Egen trone i et badeværelsehjørne. 

Se mig! Jeg rækker mod højder og holder på mig selv det bedste jeg formår

Der kan ikke være så meget at opleve i denne del af verden – og så alligevel, nye tøjstykker kommer hele tiden til. 

Nøgenhed til skue og uld på silkeblonder holder fast på formerne som et ægte bjerg. 

Støt står bjerget dér og troner. 

I et hjem med bjerge. 

Hvilken lykke med bar hud og let brise fra det vindue, som lufter efter menneskelige trængsler. 

Storhed i et hjørne med blå klinker, afløb og cisterne som vidner til et bjerg der nyder de store vidder. 

Højere højere rækker det mod tops. 

Nedstyrtningsfare kan være en realitet, men som den man nu er skabt til at være, må selv et tøjbjerg roligt holde vejret når nye stykker kommer til. 

Flere strømper, silke med vrangen ud, hvide skjorter med spildt dessert og grønne striber med fler`. 

Tro på egen højde så både toiletpapir, kvinde, sæbe og mand bærer over og ser hvilken skønhed.
Lige dér i hjørnet.

Hvilken pragt. 

Af surt og beskidt.

Skriv et svar