Barselland

Har du lyst til at være med til en formiddag, hvor jeg fremmaner respekt om moderskabets rolle, ved FOF Barselsforedrag?

Til foredraget lægger jeg ud med denne tekst – måske du kan genkende følelsen?:

Manden i mit liv og faren til mit barn er på arbejde, og når han kommer hjem, spørger han, om det har været en god dag? Jeg svømmer for at finde ord til ham og mig, for jeg vil gerne fortælle, hvad vi har lavet i dag.

Men når jeg leder i egne tankerækker og graver i sorte huller i mit baghoved, bliver maden kold, og samtalen forstummer. Hvordan forklarer jeg ham og mig selv, hvad der er sket? For jeg bruger dagen på mit barn, samtidig med at jeg som en anden Peter Pan forsøger at sy min skygge og identitet fast. Sammen løber de to op af vægge og langs paneler, imens jeg sidder i sofaen og prøver at amme, skifter ble, putter eller trøster. 

Jeg har hørt om tunger, der siger, den er den værste tid. Den bedste tid. Den mest ekstreme tid med alle følelser. Tiden i Barselland. Jeg ved endnu ikke selv, hvad jeg skal mene om Barselland, for det føles som om, det befinder sig i en parallelverden til min mands.  

Billetter til barselscafe kan bestilles her.

 

Skriv et svar