Autohelt

Jeg tænker på, hvad min helt tænkte på da dagen begyndte. Noget med en kop kaffe, ungerne der skulle i skole, sne der skulle ryddes, og noget med en kone der forhåbentlig kunne være lidt glad. Især for ham. 

Måske det er derfor han har iført sig det inderste han har gjort. Sorthvide underbukser i ægte zebramønstrede snit. 

Og måske det er tilfældigt, eller også bliver jeg prøveklud for aftenens show. Ikke desto mindre får jeg det hele med fra kanten og ned, da han bukker sig frem. 

For at redde mit skind. 

Og min bil. 

Bevares, jeg kunne kigge væk. 

Men, som store fede snefnug daler på en forårsdag og min (vores) bil faretruende hænger på en kant med forhjulene ud i det fri, så synes det som et velkomment pust, at den store blussende mand, har startet sin dag med at tænke; Jeg gør det sgu. Tar`de sorthvide på, om så for husfredens skyld.

Jeg takker imens han lytter. 

Men også lidt min gud. 

For at sende de mænd der redder os fra os selv. 

(og dårlig kørsel).

 En særlig tak til Dansk Autohjælp.