Alene med børn

Når manden er på farten, gør karriere og indfrier drømme, bliver husets ensomme kroge vakt til live. 
Så kryber vi sammen, i den store seng, når far ikke er hjemme, en luksus jeg suger ind i min erindring, mine børns varme nattøj bliver til et helligt minde. 

Senere ligger jeg i mørket, lytter efter lyde, ørerne klør, jeg hører hver en fiber. 
At være bange er ikke det rigtige ord, men føler mig trods alt lidt lille, med ansvar for de to børn ved min side. 

Tager mig sammen, jeg er trods alt dén, som skal jage monstre bort. Jeg lukker øjnene og ved, at intet kan nå mig, da jeg hører mine to’s åndedræt i det tykke mørke. 

Jeg takker min Gud for at ligge imellem lykke, lyden af mine børns rytme fjerner frygt, ensomhed og spøgelser, som bor i husets kroge og vinkler. 

Skriv et svar